Elevsamling
Elevsamlingens formål er at øge elevernes forståelse af og praktiske erfaring med den demokratiske arbejdsform.
Elevsamlings deltagere er alle elever i 4.- 6. kl.
Bh.kl., 1., 2. og 3. kl. kan deltage i elevsamlingerne efter ønske.
Elevsamlingerne gennemføres ca. en gang hver anden måned. Årets møder fastlægges i begyndelsen af skoleåret.
Samlingen planlægges til at vare ca. én lektion.
Ved samlingerne kan der stilles spørgsmål, fremsættes forslag og træffes beslutninger. Ønsker og forslag kan fremsendes til personalet, skolelederen, eller fremlægges i skolebestyrelsen gennem de to elevrepræsentanter, der er medlemmer af bestyrelsen.
Det er elevsamlingsformand og næstformand, der har ansvaret for møderne. De indhenter forslag til dagsorden, laver dagsordenen og leder mødet. Elevsamlingsreferenten skriver referat, som videreformidles til alle klasser.
Der vælges 1 elev fra 6.kl. og en fra 5. klasse, som elevrepræsentanter i skolebestyrelsen.
Vi har kønskvotering til posterne som formand og næstformand, så der er en af hvert biologisk køn til hver post.
Skolelederen deltager i videst muligt omfang i mødet sammen med elevrådskontaktlæreren.