Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Inkluderende læringsmiljøer

En fælles retning

Brattingsborgskolen SDI vil give alle børn de samme muligheder for at få et godt liv. Desværre har alle børn ikke de samme muligheder i livet og derfor er det vigtigt, at vi lykkes med at understøtte de børn, der har brug for hjælp, hvad end det er faglige eller sociale udfordringer de møder. Ingen børn skal stå udenfor, og derfor ser vi det som vores opgave at fremme et inkluderende læringsmiljø, der tager udgangspunkt i det enkelte barns behov.

 

Inkluderende læringsmiljøer

Inklusion skal give alle børn mulighed for at opleve sig som betydningsfulde deltagere i fleksible fællesskaber, hvor de trives, og hvor deres læringspotentiale kan udfoldes og udfordres. Med et fagligt fokus på generel god pædagogik suppleret med støtte og særligt tilrettelagt specialpædagogik kan børnene udvikle sig i et inkluderende fællesskab og læringsmiljø med plads til forskellighed. Vi er overbeviste om, at det er i fællesskabet, at børnene udvikler sig og bliver til, og det er vores pligt at sikre, at ingen står uden for.

 

Inkluderende læringsmiljøer handler om, hvordan vi indretter os pædagogisk og organisatorisk for at sikre, at alle børn oplever sig som betydningsfulde og aktive deltagere i sociale fællesskaber og læringsfællesskaber. Det betyder at vi sætter fokus på:

 

 · Fællesskaber og relationer frem for individorientering

 · Potentialer og ressourcer frem for fokus på individets fejl og mangler.

· Omgivelsernes evne til at skabe motiverende læringsmiljøer for alle

· Tidlig og forebyggende indsats i forhold til børn der er på vej i vanskeligheder.