Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Princip for fremme af trivsel og forebygning af mobning

Princip for fremme af trivsel og forebygning af mobning

Princip for fremme af trivsel og forebygning af mobning er en del af SDI´ens principper, og udvikles løbende i samarbejde mellem elever, forældre, personale og bestyrelse.

Det er vigtigt, at der hele tiden holdes fokus på, at elever og medarbejdere trives og har det godt.

Trivsel er et tema på alle forældremøder, hvor vi har fokus arbejdet med trivsel for alle børn.

Bestyrelsen har på denne baggrund udarbejdet nedenstående: 

 

Definitioner

Drilleri er mere spontant og tilfældigt end mobning, som er kendetegnet ved systematikken. Drilleri kan være barsk, men konsekvensen er ikke udelukkelse fra fællesskabet.

Konflikt er uenigheder der ikke accepteres og respekteres. Vi er uenige om noget - ikke om nogen – men vi har samtidig svært ved at respektere og tolerere den andens synspunkter. Konflikter kan udvikle sig og eskalere både verbalt og fysisk.

Mobning er gentagne systematisk forfølgelse eller udelukkelse af enkeltpersoner fra fællesskabet. En person bliver mobbet, når han eller hun gentagne gange og over en vis tid oplever sig udsat for negativ behandling fra en eller flere personer. Det gør sig gældende virtuelt såvel som i det fysiske rum, at der skal gøres en indsats hvis mobning opstår her.
 

Principper

På Brattingsborgskolen SDI er forebyggelse af mobning en naturlig del af hverdagen. Der foregår en aktiv indsats for at imødegå og opfange adfærd, der kunne udvikle sig til mobning.

Alle ansatte, forældre og elever har pligt til at deltage aktivt i denne indsats.

I undervisningen fremmes samarbejdet i den enkelte klasse med inddragelse af en bred variation af pædagogiske metoder. Her er det afgørende at børn mødes af bevidst kompetente voksne, der taler ordentlig til børnene og møder dem i deres verden og i forhold til deres behov.

Alle børn har et ansvar for at bidrage positivt til børnefællesskabet. Herunder at det enkelte barn lærer at værdsætte forskelligheden og mangfoldigheden i børnegruppen, lige såvel at de møder andre med respekt, tolerance og omsorg.

Forældrene i de enkelte klasser/grupper inddrages i arbejdet om børnenes sociale miljø. I det arbejde inddrages også den digitale verden som en naturlig del af børnenes samværsform. Det forventes at forældrene i denne sammenhæng er gode rollemodeller for deres egne og andre børn, fordi dette har stor betydning for at understøtte et godt socialt fællesskab.

Det pædagogiske personale kontaktes i tilfælde af tegn på mistrivsel og mobning, og vedkommende er ansvarlig for, at der laves en handleplan, hvor samarbejdet mellem SDI og forældre er centralt. Handleplanen drøftes med ledelsen.

 

Mobning modvirkes bedst ved, at alle elever oplever sig som en værdifuld del af fællesskaber, som SDI´en bl.a. arbejder med ved at:

  • Arbejde med den røde tråd indenfor årshjulets tolv kompetencer. Forældre bidrager i arbejdet hermed hvilket f.eks. kan understøttes af trivselsrådet i de enkelte årgange.
  • Der laves forældreaftaler om madgrupper på mellemtrinnet.
  • Der laves forældreaftaler om legegrupper i indskolingen.
  • Der laves forældreaftaler om legeaftaler med forskellige børn i børnehaven.
  • Styrke kendskabet mellem børnene gennem samarbejde på tværs af 0/5 og 1/6. klasse.
  • Der planlægges fællesarrangement for klassens forældre og elever hvilket understøttes af arrangementsrådet.
  • Arbejde i trivselsråd på de enkelte klassetrin med fokus på at understøtte den fortsatte trivsel i børnegruppen.